Mexico - søndag den 29. juni 2008

Fra Danmark til Mexico

Tilbage

Hvor godt sover man, når man er kravlet så tidligt i seng og ved, at man skal op kl. 2:45? Det var ikke støjen fra de andre gæster, der holdt os vågen, for dem hilste vi på en del af, da vi checkede ud. De var på vej hjem fra diverse fester. Den bestilte taxa hentede os præcist, selv om det var lørdag aften efter lønningsdag = gang i byen.

I Kastrup var der en del passagerer, der havde lidt samme skæbne som os og var blevet hevet ud af sengen midt om natten. Da vi var blevet checket ind kl. godt 4, var der faktisk pænt besat i hallen.

Så var der tid til morgenmad. Havde vi sparet pengene på kaffe i toget, så blev de betalt dobbelt i det taxfree område i Kastrup. 20 kr. for et krus kaffe. Man kan næsten få et helt pund kaffe for de penge! Til gengæld var kaffen så stærk, at det kunne tage livet af en jordemoder.

Flyet til Amsterdam afgik præcist og undervejs på den 1 times flyvetur, blev der serveret et par boller med ost og syltetøj, kaffe og diverse drikkevarer.

I Amsterdam var der en del ventetid for os. Vi var ankommet kl. 7 og vores næste fly skulle først af sted kl. 13. Schipol lufthavnen er jo megastor, så der er nok at kigge på. Flere områder med butikker og et hav af mindre og større fly, der kører til og fra de forskellige gates.

Vores fly ankom og vi kunne konstatere, at det var et stort Boeing 747-200 med plads til 250 passagerer.

Med et kvarters forsinkelse var der afgang fra Amsterdam og snart kunne vi nyde juice, sodavand og vand, mens turen viste sig at gå hen over Grønland og ned over USA´s østkyst. Det var ikke lige den vej, vi havde valgt, men der var sikkert en god grund til at gå den vej og ikke en direkte vej ud over Atlanterhavet...

Undervejs blev der serveret 2 gange varm mad. Første gang var ca. 1 time efter afgang. Her kunne man vælge mellem (asiatisk) oksekød og kylling. Det smagte ganske OK. Der blev serveret øl og vin, vand og sodavand - og en lille en til kaffen, hvis man havde de tilbøjeligheder... Alt sammen uden regning - hvilket fik mig til at tænke på priserne på Ryanairs fly. Jeg mener, at de var over 30 kr. for en dåseøl...

Lad det være sagt med det samme. På trods af fin servering hele tiden, så er det altså lang tid, at sidde i et fly. Vi skulle lande kl. 0:30 europæisk tid, dvs. 11 1/2 times flyvning. Der blev vist mange film, men personligt har jeg svært ved at se de små skærme. De andre kunne vist godt hænge lidt i. Ellers var der bøger, der kunne læses. Lasse havde det lidt svært. Han manglede noget at spille på, så vi købte en lille spillemaskine på flyet. Der var 12 forskellige spil på og efter en lille time proklamerede han, at spillet var gennemført. Øvbøv. Så var det en dyr investering...

Kl. 17:30 Mexicansk tid landede vi i Mexico. Selve landingen er lidt speciel, fordi man flyver over byområde stort set til hjulene rammer landingsbanen.

Vi sad bagerst i det store fly og var stort set de sidste, der forlod flyet. Sikke en gang rod man efterlader. Overalt flød flyet med tæpper, puder, aviser og andet affald.

Lige da vi kom ind i ankomsthallen, var der en mand, der checkede vores pas. Jeg tænkte godt nok, at det var en meget løs kontrol. Han stod bare i døren og kiggede på passene. Da vi kom længere ind i bygningen, var der dog en noget mere seriøs kontrol. Her stod der flere hundrede mennesker i kø og der gik ca. halvanden time, inden vi var igennem og havde fået vores bagage, som heldigvis stod klar.

Sidste kontrol bestod i at vores kufferter blev gennemlyst og så var vi i Mexico City!

Det var ingen problem at finde en taxa, og han kørte som død og helvede ind gennem byen. Vi var lige ved at få et par flyhjul på taget, da vi kørte derindad. Ja, de skal jo flyve lavt, når lufthavnen ligger inde i byen.

Vi havde læst en masse om vores hotel. Det var gammelt og slidt, så vi vidste, hvad vi kunne vente. Det har givetvis haft sin storhedstid i 1930'erne og 1940'erne. Vores værelser var ikke med udsigt til den store plads (Zocala) men begge værelser vendte ind mod den indendørs "gårdhave". Det betød, at de var mørke og lidt uhyggelige - efter Vibes mening. Til gengæld var der fred fra larmen på pladsen. Vi havde nemlig hørt, at larmen ville vare ved hele natten.

Hotellets restaurant er kendt for den fænomenale udsigt til Zocaloen. Vi spiste aftensmad der og det var ikke svært at få plads på den udendørs (overdækkede) terrasse - men ikke i første række..

Det lynede og regnede vildt, så det var godt, at den var overdækket. Restauranten var lige så snusket, som vi havde læst om og maden var næsten koldt, så den er ikke anbefalelsesværdig for andet end udsigten.

Så var der ikke kræfter til ret meget. Vi gik i seng kl. 22:45. Så var klokken også blevet 5:45 og vi havde været (næsten) i live i 27 timer...